• Forside
  • Emner
    • Alt det andet
    • Historier fra de danske liv
    • Krop og sind
    • Kultur og oplevelser
    • Musik & film
    • Politik og samfund
    • Teknologi og udvikling
  • Kontakt os

Hundetegnet – din hunds id

27 dec 2017
Djembe
0

En af de kæledyr, vi elsker allermest er vores hund. Lige fra de søde, pjuskede til de store og energiske hunde, så nærer vi kærlighed for dem. De har en personlighed, vi forstår dem og kan godt lide tanken om, at de også kan forstå os, selvom de tit kigger på os med undren i de blanke øjne. Selvfølgelig vil vi passe på dem, og det første skridt er at give dem et hundetegn. Hundetegnet kan siges at være din hunds id, og det er faktisk lovpligtigt.

I følge loven skal din hund bære hundetegn, når den fylder 4 måneder. Din hund skal altså have et halsbånd på og på det halsbånd skal der være et skilt, hvor ejerens navn og adresse skal fremgå. Der behøver altså ikke at stå hundens navn, men lad os nu være ærlige – hunden er menneskets bedste ven og den har et navn, som den selvfølgelig skal kaldes ved.

Sort labrador hund med hundetegn

Udover bare fordi det står i loven, er det naturligvis en god ide at få sin hund et fint hundetegn. Det er lovpligtigt af en grund. Selvom det lille firbenede kreatur er en af vores bedste venner, så ved vi stadig godt, at en hund er et dyr. De reagerer på helt andre instinkter end os – lugte, lyde, tæver i løbetid og så videre. Derfor kan det let ske, at du åbner døren og ud smutter selv den mest velopdragne hund.

Et hundetegn er i den forbindelse uvurderligt, fordi det også kan bære på dit telefonnummer. Så i tilfælde af, at din hund løber væk, så kan naboen eller husstanden i den anden ende af byen give dig et kald, så din hund kan komme sikkert hjem igen.

Soldaterne i krig

Når vi køber et hundetegn, håber vi selvfølgelig at det ikke kommer til at være nødvendigt, at vores trofaste hund vil forblive i sikkerhed. Det er en forsikring. Det samme gælder de hundetegn, soldater i krig bærer, hundetegn, hvis egenskaber faktisk ligner hundetegnet til vores hund på en prik.

Det var i 1870 at hundetegn til soldater for alvor kom i brug. Den fransk-preussiske krig var brudt ud, og på grund af mange tidligere problemer med at identificere døde soldater, fordi de blev så lemlæstede af krigens katastrofer, delte den tyske hær hundetegn ud til alle. Eller som de blev kaldt på tysk Hundemarken, noget af et øgenavn. Det skyldtes ikke desto mindre, at Berlin netop på det tidspunkt havde indført en lov om at alle hunde skulle bære et tegn, så løse hunde og gadehunde uden tegn kunne aflives. Det var altså hundetegnet til hunde, der kom først – og det består i dag. Det skyldes at det er helt nødvendigt at kunne komme i kontakt med en hundeejer i tilfælde af at dennes hund løber væk eller hunden kommer ud for en alvorlig ulykke.

Bling og glitter, high-tech eller bare messing?

Det kan godt være at hundetegn er et mere end 150 år gammelt påfund, men det betyder ikke at det er forældet overhovedet. Tværtimod gennemgår hundetegn også den udvikling, som resten af vores samfund møder i det 21. århundrede – nemlig teknologien.

Hundetegn i metal med navn og oplysninger

Du kan selvfølgelig få dit hundetegn i helt almindelig stål eller messing, eller du kan få det mere moderne i pink, med diamanter, glitter eller i plastik, se bare udvalget hos billigdyrehandel.dk. Det er dog generelt en god ide at undgå plastik, fordi det let går i stykker eller fordi hunden kan finde på at gnave i det.

I dagens Danmark kan du også få et hundetegn, der kan meget mere end det. Nemlig som USB-stick, som kan indeholde medicinsk historie og selvfølgelig de lovpligtige informationer. USB-sticket kan så sættes i computeren hos dem, der finder det, og din hund kan komme sikkert hjem.

Om forfatteren

Send en kommentar Annuller svar

*
*

Emneord

Aarhus affugter. hjemmebiograf Apple ARoS Fashion Week Festival Forbrugslån Kviklån kælder Lån Medicinsk cannabis Mode Moesgård museum Museum musik NemID regnvejr Solbriller Sommer Velkommmen